Ensomme menneske

av Tove Ditlevsen

Ak, du der holder et levende
menneske i din favn
og tror dette elskede væsen
kan dæmpe dit hjertes savn, 
og tror han kan følge din tanke,
hvor ordene ikke kan nå,
og gætte de vildsomme drømme
ingen i verden så -

du, der smiler af glæde
mod stjernernes ensomhed
og tror du har fundet en lykke
som ingen i verden ved; 
en jordisk og ren lille lykke,
dyb og bestandig og god,
med rod i det levende hjerte
du hviler din pande imod -

en dag der ligner de andre,
kun er du lidt trist og træt,
skal du søge din elskedes øjne
og se han er glad og mæt,
og mærke ham lukke sit vesen
om hygge og aftenfred,
mens mørket blegner i stuen, 
og stjernerne går i skred.

Og lydløst brænder din lykkes
flakkende flamme ned,
og ind i din gode stue
slår bølger av ensomhed,
og ingen ved hva der skete, 
og ingen har gjort dig fortræd, 
kun er der et menneske hos dig,
som ikke kommer dig ved.