tirsdag 22. april 2014

I Æventyrland

Leste en fornøyelig bok i påska, nemlig I Æventyrland av Hamsun, hans reiseskildringer fra Kaukasus og Persia. Han skriver bl.a. om hvor gode druene er, om hester og kameler, lurendreiere og svindlere; om hva som skjer på toget, om teppehandlere, fjell og russisk litteratur, i en absolutt herlig blanding! Her er noen utdrag:


Hamsun om hestekjørere:
De smaa finske Hester som likner vore Fjordinger iler som Vinden gjennom Gaterne og omkring Gatehjørnerne har jeg mere end en Gang svævet paa ett Hjul. Finnen forer godt, men kjører hardt; naar jeg undertiden bad for Hesten blev jeg smilende kaldt en Hästgråtare. Jeg har en Gang i mit Liv mældt en Mand til Politiet og denne Mand var en finsk Hyrekusk...


Hamsun om å reise:
En Gang jeg vaaknet sat min Reisefelle og læste i en Bok ved Lampen. Jeg var for søvnig og elendig av Feber til at skaffe mig Rede paa hva denne Ekstravagance skulde tjene til. Var det desuten i Smug medbragt Bøker mens jeg hele Tiden vansmægtet med et gammelt Numer av "Nya Prässen"? En skulde aldrig ha Følge paa Reise, ens Følge tænker bare paa sig selv og putter i sig de bedste Mundfulde!

Hamsun om russisk litteratur:
Den russiske Diktning i det hele tat er saa stor og saa vanskelig at naa. Litt bred, -- det kommer av det russiske Lands og det russiske Livs Vidde. Det er Grænseløsheter ut til Siderne. Jeg rangerer litt tilside Ivan Turgenjev. Han blev Europæer, Franskmand minst like saa meget som Russer. Hans Mennesker regjeres ikke av den Umiddelbarhet, det Anlæg til Avsporing, til "Urimeligheter" som Ruslands Folk er alene om. Kunde man i noget andet Land se en Drukkenbolt som skal arresteres slippe fri ved at slaa Armene om Politikonstablen midt på Gaten og kysse ham og be for sig? 


Hamsun om hester:
Jeg fortalte vor Kusk med klare Tegn at Hestene var vore Medskapninger, at de efter de nyeste Undersøkelser endog hadde Sjæl og altsaa næsten var Mennesker; men den djævelske Perser lo mig ut for mine vesterlandske Teorier og vedblev at jage avsted og bringe os til den Sorte Stad snart paa et Hjul, snart paa et andet. Saa stanset vi Manden, betalte ham og blev staaende at bie paa Dampsporvognen. 

1 kommentar:

Anonym sa...

Wow, den må jeg lese !!!